Jespers side

321/03 – 07

Aaaaah saa er det blevet tid til lidt historier fra dejlige HEDE Australien.

Der er sket saa meget i loebet af den sidste maaneds tid at jeg maaske kommer til at rode lidt rundt i forloebet, men saa maa i lige baere over med mig

Vi landede i Sydney efter en forholdvis kort flyvetur fra New Zealand og med det samme vi kom ud fra terminalen var det som at gaa ind i en sauna. Vi havde sjaeldent haft mere end 20-25 grader paa New Zealand, men her i Australien… ja her er temperaturen vel omkring 30 grader fra kl 10-17… vildt.

Well vi var som altid rigtigt daarligt forberedte og havde selvfoelgelig ikke reserveret noget sted at bo i Sydney saa derfor blev det bare det foerste og bedste der havde plads hvilket tog et par opringninger rundt omkring foer der var bonus. Vi var endda saa heldige at vores hostel sendte en shuttle bus ud for at hente os i lufthavnen kvit og frit hvilket jo altid er rart for fattige backpackers som os

Frem for at bo ved stranden valgte vi at bo i centrum for at snuse lidt i storbyen som faktisk er en paenere en af slagsen. Vi havde 4 dage at gaa rundt i og vi startede selvfoelgelig ud med de mest beroemte steder. Foerst var vi oppe i Sydney Tower hvorfra vi kunne se ud over hele byen og i saerdeleshed Sydney Harbour omraadet som er gigantisk.

Vi var nede og vende i omraadet Sydney Harbour hvilket paa taet hold er et mylder af fine restaruranter og meget luksurioese lejligheder som man da vidst skal have vundet ret stort i lotteriet for at bosaette sig i, wow. Sjovt nok har de ogsaa valgt at laegge baade en dyrepark eller noget i den stil og en marinepark (det giver mere mening) dernede. Undervejs naaede vi ogsaa rundt til Sydney Harbour Bridge som man kan bestige og nyde udsigten fra hvis man er til den slags. Vi valgte dog at kigge paa alle de smaa mennesker deroppe i stedet Lige rundt om hjoernet ligger ogsaa operahuset som er… wow, et voldsomt flot og imponerende bygningsvaerk for at sige det paent desvaerre kom vi ikke indenfor at kigge da der var proever i alle lokaler saa der var lukket. Det man kunne skimte fra lobbyerne var dog utroligt flot.

Da det jo er dejligt med saa godt vejr, saa fortsatte vi ud mod Kings Crossing hvilket tog os igennem en botanisk have som var saadan af en ret heftig stoerrelse og vi pludselig kom igennem en klynge traeer som var fyldte med flyvende hunde (en meget stor type flagermus) som saa rimeligt afslappede ud i deres traeer som de hang der med hovederne nedad Anyway… Turen ud til kings crossing var fyldt med designerbutikker og jeg skal komme efter dig… og saa pludselig da man drejer ned af en gade, kommer man ud i et kvarter der er fyldt med sourvenier butikker, billige backpacker hostels og en forbloeffende maengde fraekkere butikker/klubber. Menneskene derude er en blanding af backpackere, lidt finere folk og saa ellers en del skumle typer heriblandt lidt prostituerede her og der. Underligt kvarter, men lidt sjovt at se inde midt i Sydney.

Derudover lavede vi ikke noget specielt i Sydney udover at faa ordnet vores allerede betalte Greyhound pas hvilket foerer os op til Cairns, ind i landet til Darwin og ned igennem midten af Australien for til sidst igen at ende i Sydney igen. En smaa 12.000km i bus…. gaaaaah, men hey heldigvis bestemmer vi lidt selv hvor langt vi vil koere ad gangen.

Vores foerste tur var dog ikke med Greyhound… Vi tog i stedet et tog op til Katoomba for at kigge lidt naermere paa de beroemte Blue Mountains som ligger smaa 3 timers koersel fra Sydney. Her blev vi moedt af et helt fantastisk hostel som virkelig satte nye hoejder for standarden vi har oplevet og hvorfra vi ville begive os ud i naturen

Vi er jo nogle meget fitte fyre hehe saa vi loadede op med vand og lidt sandwiches og begyndte vores nedstigning i Blue Mountains. Vi er jo de foedte vandrere saa vi bevaegede os hurtigt fremad trods varmen som selv om vi var nede i skyggen var meget trykkende og fugtig… lige indtil vi naaede foden af en trappe som jeg lige paa staaende fod ikke kan huske navnet paa, men som bestaar af omkring 1100 trin for det meste hugget direkte ud i klippen. Well vi behoevede som saadan ikke at gaa derop, men nysgerrige som vi jo er saa ville vi da op og se udsigten. Sjaeldent tror jeg at jeg har svedt saa meget og de laessevis af japanere vi moedte undervejs (well de tog kun omkring 100 trin ned) maa da have taenkt at vi var sindsyge som vi kom op men vi naaede da toppen som blev kaldet 3 Sisters og kunne herfra nyde udsigten over Australiens version af Grand Canyon, her dog daekket af eukalyptustraeer som afgiver nogle gasser hvilket giver hele omraadet en blaa dis (heraf navnet Blue Mountains). Fantastisk Well turen gik saa ned igen efter en lille vandpause og vi fortsatte videre i skoven forneden og sluttede af med en trappe igen igen Well selv om det var nogle haarde 6 timer, saa er saadanne ture som regel det hele vaerd og denne gang var ingen undtagelse. Wow.

Efter et par dage i Katoomba var det tid til at returnere til Sydney hvor vi lige havde en enkelt overnatning foer vi tog paa vores foerste tur med Greyhound, destination: Newcastle. Stedet er (well omraadet vi boede i) som naesten alle byer op langs oestkysten kendt for sine laekre strande og gode boelger til surfing. Vores hostel stillede surfboards og bodyboards til raadighed gratis, men da vi ikke lige havde laert at surfe endnu valgte vi at noejes med bodyboards i de store boelger. Det er dog heller ikke saa nemt som man umiddelbart tror og i loebet af dagen faar man sig da ogsaa lidt knubs af baade boardet og af at blive kastet op paa stranden. Alt det glemmer man dog hurtigt naar man ligger ude i vandet og har det skaegt Well lige indtil man kommer hjem og finder ud af at man ogsaa er blevet solbraendt :p

Et par dage i Newcastle og saa var det videre til Port MacQuarie. Turen dertil var for at sige det mildt ulidelig… aircon’en i bussen fejlede efter kort tid og saa er det altsaa ikke saa sjovt at sidde inde i saadan en og vi var glade for at tumle ud derfra kl 22 om aftenen. Ligemeget hvad man naesten laver hernede bliver man hentet i en minibus og koert tilbage igen hvis noedvendigt og denne aften var da heller ikke nogen undtagelse. Bestyreren paa det hostel hvor vi skulle bo hentede os og koerte os rundt i byen for lige at vise os hvor de forskellige ting laa. God service maa man sige. De er jo venlige mennesker hernede og da jeg pludselig kom til at sige et eller andet med at jeg vidst godt kunne bruge en is da jeg saa en saadan butik saa stoppede hun resolut bussen og saa blev der koebt is for at koele os lidt ned igen hehe

Selve byen Port MacQuarie var som saadan ikke specielt interessant, men de havde dog et af faa koala hospitaler der og her var vi inde og se lidt paa patienterne. De er nok noget af det mest nuttede man kan finde og man har bare lyst til at tage en op og kramme dem (hvilket man selvfoelgelig ikke kan) men soede er de. Vi var inde og se dem ved fodringstid og derfor var de fleste af dem nogenlunde vaagne og det er vidst heldigt eftersom de sover godt 20 timer om dagen hvilket vel er marginalt mere end jeg goer for tiden :p Hospitalet er drevet af frivillige og nogle koalaer kommer i hjemmepleje hos folk som er villige til at pleje dem hvilket kan vaere noget af en opgave da de godt kan kraeve intensiv/tidskraevende behandling inden de saettes ud i naturen igen.

Videre endnu gik turen til Coffs Harbour hvor vi igen boede paa et superlaekkert hostel og fik kigget lidt naermere paa strandende, havnen osv. Ikke noget specielt, men stadig et utroligt laekkert sted

Ah men videre paa den store roede bus det gik og endelig var det tid til at komme ud og faa lidt action igen. Byron bay endte vi i og her i surfer hovedstaden i Australien valgte vi at koebe os til lidt undervisning i at surfe og vi fandt da ogsaa et sted hvor de garanterede at man kom op at staa paa de 3 1/2 time det varede, BONUS!

Vi var en lille gruppe paa omkring 10 der havde faaet den ide og med faktor 30 i spandevis paa kroppen begyndte vi vores undervisning paa stranden hvor det foerste stykke tid gik med at faa oevet de bevaegelser der kraeves for at komme op paa braettet (som ioevrigt er saa stort at det burde vaere svaert at undgaa) well et er teori, noget andet er praksis! Tiden kom til at vi skulle ud i vandet og forsoege at faa det skidt til at virke… vores instruktoerer holdt os indtil den helt rigtige boelge kom og saa var det ellers bare at forsoege at komme op at staa og holde balancen nemmere sagt end gjort, men det lykkedes da en del af gangene og vi har da faaet nogle fine billeder af det

Indtil 1/2 time foer vores lektion var slut var det meget skaegt, saa blev jeg ramt paa haandleddet af en Blue Bottle som er en brandmandstype, ikke noget udsaedvanligt for surfere saa ingen alarm der… det sved bare som….av! Mens jeg sad lidt paa stranden og sundede mig lidt, begyndte jeg pludselig at faa ekstremt ondt i brystkassen, blev svimmel og jeg fik meget svaert ved at traekke vejret hvilket var ret ubehageligt. Jeg fik tilkaldt instruktoererne og de ringede til chefen for firmaet som bragte mig paa hospitalet hvor jeg fik ilt, lokaltbedoevet min arm og lidt forskellige medicin. Efter en lille time var jeg ude igen uden problemer udover at min arm var faerdig i et par dage. Helt normal er jeg vidst ikke siden min krop reagerede saadan Jeg takker lige igen for at jeg har husket min forsikring men hey bange er jeg heldigvis ikke blevet for vandet og surfing er godt nok noget af det sjoveste og udfordrende man kan proeve hernede tror jeg… mere af det

Vi fik da ogsaa festet lidt om aftenen og paa trods af at det er en relativt lille by saa er bylivet godt nok livligt… synd at vi ikke har mere tid, for her kunne jeg godt have brugt et par uger… mindst!

Tror jeg vil stoppe med at skrive her, men jeg har stadig masser af ting at berette om heriblandt: Fraser Island, Whitsunday Islands og saa har man vel en historie eller to om det dykkercertifikat vi skal bruge de naeste 5 dage paa at tage herude paa Great Barrier Reef ooooooh yeah! :p

Cya (i faar lige et par billeder)

[thumb:1029:l][thumb:1028:l][thumb:1027:l][thumb:963:l][thumb:952:l][newline]

26/02 – 07

Paa den igen

Dagen efter cykelturen, blev det tid til at chille for haardt paa den meget beroemte East As tur ud paa oestkysten.

Vi havde en ret cool chauffoer kaldet Andy som var en kvinde med nogle ret sjove historier og en meget afslappet attitude, men saadan er de fleste chauffoerer dog

Foerste dag tog os forbi en lille geyser og nogle ekstremt flotte kyststraekninger indtil vi ankom til vores opholdssted for natten i Te Kaha. The Homestead Lodge som det hed er et meget lille sted ude ved kysten holdt koerende af en meget venlig familie (well det er de sq allesammen herude).

Dagen gik med at bade lidt ved stranden, sidde i spa`en direkte paa kysten og nyde solnedgangen og ellers blev der aftenhygget lidt med lidt guitar, sang (utroligt saa ringe vi er til at synge) og en enkelt oel.

Fordi man herude koerer paa det man kalder East As time, saa er der ikke noget fast tidspunkt man skal op paa eller koere videre, nej man tager det stiiiille og roligt indtil alle er klar og saa cruiser man bare afsted… fedt

Naeste straekning tog os til Eastenders Farm ved Rangitukia hvor dagens aktivitet bestod (tro det eller ej) af at ride rundt i det flotte landskab. Alle paa vores bus skulle ud og ride og for de flestes vedkommende var det foerste gang paa en hest hvilket gjorde det til stor morskab for os Vi blev placeret paa nogle levende, men dog ikke helt vildt aggressive heste og saa gik det ellers derudaf. Vi red foerst ned til stranden hvor vi fik lov til at fyre den af i vandkanten, men min var dog ikke lige i humoer til at lave ret meget saa jeg luntede paent afsted til min store skuffelse

Efter samling af tropperne gik det derefter opad i bakkerne og tilsyneladende var min hest vist bare bange for vandet, for oppe i bakkerne fik den godt nok fart over feltet og jeg floej afsted halvt haengende bagefter hesten hvorved jeg praesterede at overhale vores guide som ellers var en kyndig rytter, det gav da lidt respekt. Men damn det er da naesten mere skraemmende end at hoppe ud fra en bro med kun en ellastik i foedderne.

Paa toppen fik vi nydt lidt af den enorme udsigt over kysten og bakkerne, mens vores heste fik slappet lidt af efter turen op turen ned var well… heldigvis… stille og rolig og vi kunne derfor bare slappe af og se frem til aftensmaden (hangi) som ventede paa os paa farmen. Det er til min store forbloeffelse sjovere at ride end forventet

Aftenen blev spenderet med at lave lidt benudskaeringer og ellers sidde rundt om baalet og hygge (efter at have fyldt bussen med drivtoemmer til baalet). Det var en af de bedste dage vi havde haft laenge.

Naeste morgen var det tidligt op for vi skulle ud og se solopgangen som de foerste i verden (den dag) for stedet vi var paa, var det mest oestlige man kan komme. Laekkert heldigvis havde vi tid nok til liiiiige at faa et par timer mere paa den anden side foer vi skulle videre mod Napier.

Selve koereturen boed paa de saedvanlige stop rundt omkring for lige at knipse lidt billeder af noget natur og spise lidt frokost ellers gik det i stille og roligt tempo til Napier hvor vi blev indlogeret i det lokale faengsel.

Well faengslet har ikke vaeret i brug siden 1993, og er siden blevet lavet om til et hostel, men faciliteterne er praktisk talt de samme. Det betyder gamle autentiske lokaler, toiletter i gaarden og ikke mindst faellesbad Vi blev dog ikke indlogeret i en celle desvaerre da de alle var fyldte, men skumle var de. Faengslet har en noget broget historie og de har da ogsaa haft deres del af haengninger hvorfor der stadig ligger fanger begravet omme i baggaarden. Laekkert

Vi havde ikke saa meget tid deroppe desvaerre og udover at alle fra bussen var ude og spise om aftenen, ja saa var der faktisk ikke rigtigt noget paa programmet. Vi fik os dog en hurtig guided tur rundt i faengslet inden vi daffede videre med bussen til Taupo (igen igen) naeste morgen. Undervejs synes vores guide dog at vi traengte til at faa loest lidt op i musklerne efter ridningen saa vi havde et lille stop hvor vi kunne slappe af i nogle galt varme hotpools som skulle vaere rige paa mineraler eller hvad daelen det nu var der skulle vaere sundt men dejligt var det i hvert fald.

Taupo delen var saadan set kun et lille stop hvor vi fik nydt det gode vejr lidt, for turen gik videre til Auckland hvorfra vi igen tog videre til Bay of Islands som naestefter Nelson skulle vaere det mest solrige sted i New Zealand. Vi landede dog i en skidt periode tror jeg for da vi ankom til Paihia stod det ned i staenger og saa vidt vi kunne forstaa paa nogle danske knaegte vi har moedt rundt omkring paa ruten, saa havde det staaet ned i staenger konstant de 4 dage de havde vaeret deroppe.

Well det kan man jo ikke goere saa meget ved saa vi hoppede paa Awesome Adventure bussen naeste morgen for blot at finde ud af at vi ikke kunne komme til de lovede steder paa toppen og vi derfor ikke kunne komme til at sandboarde (oev). Der var dog ikke saa meget at goere ved det for broen var skyllet vaek hvilket aabenbart sker engang imellem indtil de faar den sat op igen

Til gengaeld kom vi dog ud paa 90 mile beach hvor vi koerte rundt paa stranden med omkring 100km/t med en kaempe bus hvilket virker forholdsvis sindsygt vi havde dog ikke saa meget tid til den slags pjat da tidevandet kom op forholdsvis hurtigt og det er ikke saa sjovt at sidde fast i (vi hoerte over radioen i bussen at en af de andre busser blev fanget og sad fast derude). Ellers blev det til en omgang solbadning ved en fed surfstrand, koeretur rundt langs kysten hvor vi bl.a. saa hvor Greenpeace skibet Rainbow Warrior laa saenket af franskmaendene samt en enkelt improviseret vinsmagning

Dagen efter var det endnu en gang tid til at komme paa farten, men denne gang paa en baad. Vores guide fortalte at pga de forholdsvis hoeje boelger ude paa det aabne hav, var man garanteret en fed tur hvis man tog med en af de 2 jetbaade ud til “Hole in the Rock”

Det skuffede da heller ikke og i loebet af de 90 minutter fik vi smagt rigeligt med saltvand, blev blaest godt og grundigt igennem og floejet ud over gigantiske boelger paa det aabne hav. Det er noget der giver et sug i maven skal jeg lige hilse og sige! oh ja og den sten vi kom ud for at se paa var da ogsaa meget interessant, men ikke det primaere

Derefter var det saadan set bare at slappe af de sidste par dage vi havde i New Zealand og saa se frem mod Australien hvilket jeg nok skal fortaelle lidt mere om senere

// Jesper

25/02 – 07

Puuuha det er varmt hernede i Australien (saa har vi lissom det paa det rene)

Saa er det jo godt at man kan sidde indenfor med sine skriverier og videre det gaar fra Queenstown… Jeg fik jo hoppet ud fra den der hoeje gondol tingest og overlevede. Og jeg ville goere det igen hvis jeg havde raad

Ellers blev det tid til at tage paa Bottom Bus, hvilket er en lidt mindre version af vores normale Kiwi busser som tager os helt ned omkring det sydligste af New Zealand. Vi overnattede foerste gang i Dunedin hvor vi var ude og kigge lidt paa verdens stejleste gade (slaar San Francisco) og var inde og kigge lidt paa indersiden af et bryggeri og smage lidt paa de lokale produkter

Derefter var det videre rundt langs den meget ekstreme kyststraekning The Catlins hvor der er nogle flotte strande blandt alle klipperne og hvor der er gode surfing muligheder. Vandet er dog saa koldt at man skal vaere ekstremt godt klaedt paa til det, da naeste stop efter kysten er antarktis

Vi havde ogsaa et enkelt stop hvor vi var ude og kigge paa Hector delfiner (verdens mindste) som kun lever 2 steder omkring New Zealand. Det er nu ret sjovt at se paa dem for de er nogle ret legesyge nogen samme sted var vi ogsaa ude og kigge paa en 180mio aar gammel fossilskov paa kysten. Mens vi hoppede rundt ude paa fossilskoven, fik vi ogsaa mulighed for at se et par stykker af de meget sjaeldne gul-oejede pingviner som kom op fra vandet og op til deres reder efter en god dags fiskeri paa havet. sjove dyr.

Natten blev spenderet i Invarcargill som er hovedstaden for den populaere frisure “The Mullet” hehe. Vi saa dog ingen for paa trods af at der bor en 100k mennesker ja saa viser de sig ikke paa gader. Det var ren spoegelsby saa ikke meget at lave der

Naeste dag blev det tid til at komme ud paa landet og faa lidt gummistoevler paa Vi var ude ved en af de lokale faare-farme hvor vi fik set lidt af de tricks man kan lave med en faare-hund og det er slet ikke saa lidt. Han havde 2 hunde og styrede dem blot ved at floejte lidt og komme med lidt udbrud naar de ikke lystrede helt

Saa vi fik gennet en flok faar ind i en stald og saa var det ellers tid til at forsoege sig med at klippe kraeene… og selvfoelgelig skulle jeg da lige proeve det, det ser jo saa nemt ud naar de professionelle goer det hehe. Well det er det ikke skal jeg lige hilse og sige. Det er ikke saa nemt at holde saadan et dyr mens man forsoeger at klippe dem, de spraeller sq lidt

Efter at have smidt roejserne var det videre mod Te Anau hvor vi dagen efter skulle ud paa den beroemte Milford Sound Cruise.

Og paa Cruise vi kom. Desvaerre var det ikke det mest perfekte vejr paa turen, men vi kunne trods alt se naturen omkring os og grimt er det ikke det er helt sikkert det er dog svaert at beskrive saa igen har vi forsoegt os med lidt billeder af vandfaldene og andet derfra. Turen inkluderede ogsaa en tur ned i et undervandsobservatorium hvor man kunne studere undervandslivet lidt bedre. En spoejs ting var at man kunne se noejagtigt hvor linjen mellem ferskvand og saltvand var hvilket saa ret godt ud.

Ellers var det blot tilbage til Queenstown igen for at komme videre til Christchurch.

Christchurch… well det er en storby som saa mange andre og noget specielt er der saadan set ikke at berette udover at der var World Busker Festival hvilket basalt set er en ualmindelig stor skare af gadegoejlere overalt

Derfra gik turen videre til KaiKoura hvor vi ankom tidligt saa vi havde mulighed for at komme ud paa en hvalkigger-tur. Der er et ret stort antal han-kaskelotter der holder til ude i en kaempe dal eller hvad man skal kalde det, lidt uden for kysten og derfor er der rigeligt mulighed for at fange et glimt af en.

Well det var lige foer at turen i sig selv var mere interessant (weee boelger) end de hvaler vi fik set, men et par stykke blev det da til paa trods af at de er svaere at finde naar de kun er ved overfladen i op til 5 minutter af gangen. Og shit saadan nogle dyr er store det er da helt vildt. Man bliver noget imponeret naar de lige slaar med halen inden de dykker. Wow.

Derefter gik turen over Wellington og videre til Taupo hvor vi fik taget mod til os og greb et par cykler og koerte ud i landskabet. Og DET er en ting der er nemmere sagt end gjort hernede da det faktisk kun appellerer til de bedste bjergryttere i Tour de France. Vi endte dog ude ved noget kaldet Craters of the Moon og et andet lille sted hvilket som saa mange andre steder er et geothermisk omraade hvor man kan se lidt roeg/svovl og andre spaendende ting komme op af undergrunden det var dog en fin tur og igen igen fik vi os lidt rigeligt med farve hvilket er og bliver mere reglen end undtagelsen

Aev nu lukker netcafeen igen saa bliver noedt til at fortsaette en anden dag.

Snes :p

12/02 – 07

Tid til lidt skriverier igen (er kun omkring 40 dage bagude)

Fra Westport gik turen videre til vestkystens regnskov hvor vejret oftest er lunt og vaadt pga. nogle vinde fra Australien efter selvfoelgelig at have vaeret rundt og snuse lidt i naturen som vi jo plejer naar vi koerer, var det meningen at vi skulle koebe lidt ind i Greymouth til aftenens planlagte tema fest paa en bodega kaldet Poo Pub.

Stedet ligger for at sige det mildt ude midt i ingenting og bliver holdt koerende af en meget gammel mand der mest minder om en riiiigtig gammel fisker han er dog frisk nok og han soerger da ogsaa for at der kommer lidt mad og drikkelse i den busfuld mennesker der klaeder sig ud hver eneste dag. Sikke et liv Inde i selve pubben er loftet beklaedt med hatte i alle afskygninger og vaeggene er fuldtstaendigt daekket af polaorid fotos af alle de mennesker der har vaeret forbi og holdt tema fester igennem tiderne. WOW der har godt nok vaeret mange forbi det sted

Selve festen vil jeg ikke komme saa meget ind paa, men i kan jo se billederne og se hvor meget sjov vi havde den aften hehe. Det er dog ikke sjovt at staa tidligt op med toemmermaend og hoppe paa en bus grrrr…

Turen gik dog til Franz Josef og det var noget der var blevet set frem til efter at have faaet fortalt saa meget om det fra andre og fra guiderne rundt omkring. Franz Josef er kendt for at have det man kalder en varm gletcher hvilket er ret unikt for New Zealand. Alle andre steder i verden skal man over 2 kilometers hoejde for at naa en gletcher, men i Franz Josef skal man blot 200m over havet for at naa dem.

Aarsagen er pga. nogle meget varme vinde fra Australien samler enorme maengder fugt over havet hvilket bliver tvunget over alperne i New Zealand og derved bliver koelet ned og giver omkring 30m sne om aaret. Sneen bliver komprimeret til is og bliver presset ned af bjerget som en gletcher. Pga den lave hoejde saa smelter der en hel del og omvendt pga de enorme maengder sne, ja saa kan gletcheren bevaege sig op til 2-3m pr dag.

Der er kun 2 firmaer der har lov til at foelge folk op paa gletcheren og selv da er der restriktioner paa hvor mange mennesker der maa komme derop om aaret. Vi kom dog inden for kvoten og fik os derfor en heldages tur deroppe

Vi blev udstyret med goretex fra top til taa samt et saet pigsko (eller hvad de nu hedder) saa man kunne staa lidt fast paa isen og saa var det ellers bare paa bussen derud. Der var et par km vandring ud til bunden af gletcheren og paa afstand er det meget svaert at fornemme hvor enorm skidtet egentligt er, men da vi kom til foden af den… jaa saa kunne vi ligesom se at det ville blive en haard tur

Heldigvis har firmaet et fast hold “hakkere” til at soerge for at der er lidt trin at komme opad for de smelter sq hurtigt vaek igen. Vores guide havde ogsaa selv en massiv hakke med for at bane vejen for os paa nogle af de mere udfordrende steder hvilket var meget rart Selv om vejret var noget fugtigt (det regner 2 ud af 3 dage) var turen rundt paa gletcheren uforglemmelig, det er simpelthen for vildt at rende rundt paa, under, op, ned og rundt om solid is, og den specielle blaa farve er virkelig flot hvilket jeg haaber man kan se paa billederne. Absolut en af de fedeste ting vi har proevet.

Efter en fortjent nat i koejen fortsatte turen til Wanaka hvor turen selvfoelgelig boed paa nogle rigtigt flotte naturstop rundt omkring, bl.a. med udsigt over sneklaedte Mount Cook og nogle flotte blaa naturlige pools (hvorfor skal man altid glemme sine badebukser?)

Wanaka er en hyggelig lille by der ligger for enden af Lake Wanaka (surprise) og fordi det ligger klemt inde imellem alperne saa er vejret der fantastisk. Her blev vi indlogeret paa et fint lille hotel (til hostelpriser) hvorfra vi saa kunne udforske byen. Det blev dog ikke til mere end at bade lidt i soeen og slikke lidt sol paa stranden, men hey… det er jo ogsaa meget fedt (vi lider ikke af stress). Desvaerre havde vi kun en enkelt overnatning der

Hvad saa… Oh yes turen til Queenstown… Well den inkluderede et par fotostops som saedvanligt, men vi stoppede ved Kawarau Bridge paa vejen, hvilket er her kommeciel Bungee Jumping startede tilbage i 1988. Jeg tror at omkring 1/2-delen af bussen skulle springe ud fra broen 43m over floden saa der var gode nerver at se rundt hos folk. Jeg har jo proevet det foer saa jeg vidste godt hvad der ventede mig. Det var faktisk svaert at vaelge hvilket hop jeg skulle lave under turen i bussen saa i stedet for valgte jeg at lave en trilogi hvilket gav en smule rabat og en smule mere adrenalin

Der gik ikke lang tid fra jeg gik ud paa broen til jeg havde hele kroppen dyppet i floden og hoppet havde faktisk vaeret forbloeffende nemt i forhold til sidst jeg proevede det. Men det gibber da lidt i een lige naar man springer. Der var i hvert fald et par enkelte fra bussen der havde svaert ved at faa sig selv til det derude, men alle gjorde det dog i sidste ende (det blev de ogsaa naesten noedt til det de saa en 10-aarig dansk knaegt hoppe).

Tiden i Queenstown (4 dage) gik mest med at slappe af paa stranden og haenge i barerne kun afbrudt af lidt minigolf og pool i ny og nae… Oh yes og saa havde jeg jo lige to hop mere jeg skulle have klaret.

Det andet Bungee Jump jeg tog var den 47m hoeje The Ledge som befinder sig 400m over Queenstown hvilket giver en ret underlig fornemmelse af distancen mod jorden… her er man nemlig spaendt op i et body harness og saa skal man ellers bare tage tilloeb ud over en rampe hvilket betyder at man kan proeve at lave tricks undervejs. Jeg selv forsoegte mig med mere eller mindre success at lave saltomortaler, men jeg satte vidst lidt skaevt af og lavede nogle underlige rul ud over rampen som man kan se paa DVD’en… det var dog en noget anderledes fornemmelse hehe.
De to spring var dog vand ved siden af den 134m hoeje The Nevis som baade Jan og jeg skulle springe. Allerede i bussen ud til stedet blev man forholdsvis nervoes da chauffoeren koerte op ad en meget stejl bjergside og lidt for taet paa kanten til at man kunne ignorere det allerede der kom den foerste tanke om “hvad fanden har jeg gang i”.

Da vi kom til toppen blev det faktisk ikke meget bedre da vi herfra kunne se den lille gondolagtige tingest der hang spaendt ud over en enorm og dyb kloeft. Det saa sgu lidt spinkelt ud fra kanten. Turen derud blev klaret af en endnu mindre “indkoebsvogn” med plads til godt 6 mennesker og vi kom derfor derud i smaa hold. Jan var saa heldig at faa lov til at springe ud som en af de foerste hvilket nok var meget godt, for saa naaede han ikke at blive helt igennem nervoes, men i skulle se smilet da han kom op igen…. hehe uforglemmeligt

Jeg selv var en af de sidste og fordi der var glasbund i gondolen kunne man foelge alle de andre heeeeele vejen mod jorden hvilket jo i sagens natur ikke goer sagen bedre.

01/02 – 07

Bare saa i har lidt godt at kigge paa, er her 2 billeder af min dejlige nye nevoe Emil

[thumb:754:l:l=p:s=0][thumb:753:c:l=p:s=0]
25/01 – 07

Naa det er vidst ved at vaere tid til endnu en lang fortaelling herfra. Jeg har jo IGEN vaeret for langsom til at skrive, og det sparker jo blot en bagi paa et senere tidspunkt hehe

Jeg slap jer sidst ved julemiddagen og jeg vil starte igen et par dage senere da vi kom til os selv igen hehe ej det var vidst kun mig der faldt i oelspil med nogle englaendere hvilket de er ret gode til desvaerre.

Naeste etape paa ruten (se evt. kortet paa forsiden) var mod River Valley og blev, som saa ofte foer, afbrudt af en lille gaatur i Tongariro National Park ud for at se et vandfald. Det er enormt svaert at beskrive de landskaber vi kommer igennem for de skifter saa meget og saa hurtigt, men vi forsoeger at tage nogle billeder der kan give blot en lille idè om hvad vi ser. Det maa i saa tage til takke med

Da vi ankom til River Valley blev vi moedt af en gammel lastbil som skulle koere alle vores rygsaekke ned til hytten vi skulle bo i fordi der simpelthen var for stejlt for bussen til at kunne komme ned. Det betoed at det under gaaturen ned gik op for os hvor langt ude vi egentligt var kommet. Der er nemlig kun den ene hytte, omgivet af stejle og meget hoeje bakker og saa er der selvfoelgelig lidt faar rundt omkring, men ellers intet

Ejeren af stedet har dog kedet sig lidt og i stedet for at koere langt for at spille golf eller beach volley, saa har han da bare bygget banerne til det selv. Det var dog ikke derfor vi var kommet derud Selv om der var vild fest om aftenen holdt vi os nogenlunde aedru. Naeste morgen skulle vi nemlig tidligt op for at blive klaedt paa til en dag paa floden

River Valley er nemlig et ud af kun to steder i New Zealand hvor man kan White Water Rafte en klasse 5 flod kommercielt, hvilket er det vildeste man kan opnaa. Vi var paa floden i godt 3 timer og selv om man skulle tro at det hele gaar af sig selv, saa skal der altsaa arbejdes igennem for ikke at ende med bunden i vejret paa vej ned af et fald. Det var sgu sjovt selv om jeg var godt bustet efter den tur!! Et varmt bad senere var det dog tid til at koere videre med vores groenne lyn mod hovedstaden Wellington.

I Wellington som ogsaa af aabenlyse aarsager bliver kaldt The Windy City, havde vi igen overskudstid at braende af pga nytaaret og det brugt paa bl.a. at mountainbike paa et bjerg. De har et rigtigt stort omraade med tracks der rangerer fra nemt til ekstremt. Fordi vi blot ti minutter efter at have lejet cykler, havnede i den vildeste hagl/regnbyge var banerne blevet godt mudrede og det betoed en vaesentlig foroegelse af svaerhedsgrad. Det var ogsaa fint nok opad paa de medium svaere baner, men vi valgte en haard bane nedad fra bjerget og det var nok at overvurdere vores evner en smule hehe.

Det vaerste var toppen for der kunne en fejl betyde et temmeligt stort fald og ofte maatte vi paa benene for at komme videre. Laengere nede var faldet dog vaek og vi kunne saette lidt fart paa. Desvaerre styrtede Jan paa et tidspunkt og slog sin skulder ret voldsomt. Den er endnu ikke kommet sig desvaerre. Ned kom vi dog og som man kan se paa billederne saa var vi mildest talt smurt ind i mudder. Heldigvis fik vi lov til at komme paa bussen ind til byen igen good fun. Og en billig maade at faa sig en god udsigt paa.

Nytaaret blev fejret med de samme folk som vi fejrede jul med, saa i kan jo nok regne ud hvordan det forloeb. Aedegilde foerst, voldsom fest paa et diskotek og en frygtelig omgang toemmermaend dagen derpaa. Se evt nogle af billederne for jeg kan aerligt talt ikke huske saa meget

Endelig d. 2 februar var det tid til at tage til sydoeen og paa trods af nogle grusomme historier fra andre rejsende om blodsugende fluer var det laenge ventet

Vi ankom til vores hostel i Nelson som faktisk blot var en fin restaurent med nogle lejligheder i en fin baggaard. Rigtigt hyggeligt og mere eller mindre forbeholdt folk der koerte med Kiwi bussen hvilket var meget fedt. Det var meningen at vi kun skulle vaere der et par dage da vi ville tage ud til Abel Tasman National Park og tage en 3 dages vandring ned langs kysten, men nej. Vores geniale planlaegning (eller mangel paa samme) betoed at alle teltpladser desvaerre var fyldte og vi saa blev noedt til at noejes med en heldages tur i parken.

Det var da ogsaa en meget fed tur hvor vi fik kigget lidt naermere paa alle de flotte postkort-strande, jeg fik proevet en enkelt naturlig vandrutchebane og vi fik nydt det flotte vejr. Et par og tyve kilometer blev det da ogsaa til inden vi kunne hoppe paa bussen tilbage. Herlig dag, herlig dag.

Gga fulde bookings paa Kiwi bussen var vi dog tvunget til at blive i Nelson i flere dage hvilket mildest talt var ret kedeligt Vi fik dog slappet af, nydt lidt sol og bandet godt og grundigt af de forbaskede sandflies som man konstant bliver bidt af.

Naeste stop Westport. Utroligt flot tur ned langs vestkysten, fik koert lidt paa ATV paa en mudret offroad bane (lidt underholdning skal vi jo have mens vi turer ) ankom til en lille industri-by hvor der sker… absolut intet.

Pga. skrivekramper bliver jeg noedt til at forlade jer her, men vender staerkt tilbage med fortaellinger fra landet i den lange hvide sky. (jeg er ikke engang taet paa at have indhentet det tabte endnu)

// Jesper

14/01 – 07

Uha som det gaar jeg sidder lige og har en 1/2 time foer jeg skal op og lave mit andet ud af 3 bungee jumps ved Queenstown. Den foerste havde jeg i gaar paa Kawarau Bridge som er stedet hvor kommeciel bungee jumping startede i 1988. Det var et super flot sted og til forskel fra mit foerste bungee jump i Spanien var jeg denne gang ikke rigtigt nervoes. Turen ned blev i stedet nydt og afsluttet med et dejligt dyp i den dybe blaa flod i bunden.

I dag er det et sted paa et bjerg 400m over Queenstown med den fedeste udsigt over byen saa det skal nok blive sjovt. De foerste to er blot nogle appetizere for mig med hendholdsvis 43m og 47m og den i dag er bungee hvor jeg bliver spaendt fast i overkroppen i stedet hvilket betyder at jeg kan lave alle mulige stunts hvis jeg har lyst til det… det skal nok blive sjovt

I overmorgen skal vi begge ud og hoppe fra en bro det er det stoerste hop paa den sydlige halvkugle med smaa 134m til bunden og 8,4 sekunders frit fald… weeeeee

Haaber i overlever stormen derhjemme

Mange hilsener fra Queenstown

07/01 – 07

Glaedelig jul og godt nytaar derhjemme og tak for alle hilsenerne paa min foedselsdag

Vi har jo forsoemt skriveriet lidt saa det maa jeg jo bare forsoege at indhente nu.

Vi var jo som skrevet tidligere i Solvang som er den beroemte danske landsby i Californien. Vi ankom lidt sent paa aftenen fordi vores skovtur blev lidt laengere end planlagt… hehe gaet selv en aarsag

Med det samme vi kom ind i byen med kun lidt over 4000 indbyggere er vi ikke i tvivl om at den er dansk overalt er butikker og hoteller navngivet efter gamle danske konger eller blot med danske efternavne. Alle huse (i midtbyen) er bygget i en stil der minder om gamle bindingsvaerkshuse.

Vi vandrede lidt rundt i byen foer vi fik os en god Carlsberg at falde i soevn paa (endnu en nat i bilen, av)

Om morgenen gik vi paa jagt efter noget dansk morgenmad og endte i Mortensens bageri (som egentligt stammede fra sverige) hvor vi fik os nogle dejlige danske rundstykk, en god snegl og noget dansk kaffe (og ja det er faktisk specielt). Det var sgu en bedste start paa en dag vi laenge har faaet

Eftersom vi havde set det meste af byen aftenen inden saa gik vi lidt let henover gaderne og fik os nogle billige grin over nogle af de ting de beskriver som danske. Det hele virker meget eventyr-agtigt og minder lidt om den gamle by i Aarhus. Hvor maa en amerikaner dog faa et chok hvis de kommer til Danmark og forventer at finde noget lignende Solvang.

Men der er da ogsaa mange specialiteter saasom medisterpoelse, snaps, aebleskiver og et stort smorgasbord (som jo er…. svensk ) det sidste benyttede vi os af og noed at holde en mini julefrokost med rygbroed, sild og karrysalat, leverpostej osv. Mums. Desvaerre ingen snaps da vi jo skulle koere videre, men vi overlevede dog uden

Derefter blev det til en enkelt overnatning foer vi hoppede paa flyet til New Zealand, YAY!

Det var en 9 1/2 timers flyvetur og fordi vi krydsede datolinien paa vejen, ja saa har den 12 december 2006 aldrig eksisteret for os. Lidt underligt

—

Fordi begge mine kreditkort blev kopieret og misbrugt for omkring 10.000kr i San Diego var vi noedt til at vaere i Auckland i omkring 6 dage indtil en kurer kom forbi med et nyt visa fra Danmark. Stor tak til Jan for laan af penge

Auckland er New Zealands stoerste by (ikke hovedstad) hvor omkring 1/3 af befolkningen bor saa det gjorde ikke saa meget. Troede vi. Aerligt talt sker der ikke meget og vi fik faktisk mest drukket en forfaerdentligt masse oel og en herlig krebs-farve fra en 3 timers tur til stranden. Solen hernede er naadesloes (de har ingen ozonlag) saa heldigvis er det meget overskyet, men dog stadig varmt.

Min foedselsdag var ren afslapning og den bedste gave (udover alle beskederne fra jer derhjemme ) var at jeg fik mine tabte penge tilbage igen. Yes! Om mandagen da vi endeligt tjekkede ud fik jeg endda mit nye visa saa humoeret var rigtigt hoejt da vi steg paa vores meget groenne Kiwi Experience bus mod Mercury Bay (eller Whitianga som den hedder)

Hjemmefra har vi koebt et Kiwi Experience pas som tager os rundt over hele New Zealand og hvor vi samtidig faar nogle fede oplevelser med paa vejen. Vores chauffoerer er ogsaa vores guider og imellem byerne stopper vi alle mulige steder og ting som vi nok naeppe ellers havde faaet set. Super fedt.

Ikke nok med at de er guider, de soerger ogsaa for at booke vores sted at bo i den by vi ankommer til, samt at de ogsa booker aktiviteter som vi maatte have lyst til og evt. transporten til dem, saa vi kan faktisk bare laene os tilbage, lade dem om arbejdet og saa nyde turen. de er oftest nogle meget festlige gutter og er tit gode for lidt sjov i gaden.

Har vi lyst til at blive nogle ekstra dage et sted siger vi det bare til chauffoeren og saa skal vi bare soerge for at booke en plads paa en bus de foelgende dage for de koerer dagligt mellem byerne. SWEET AS!

Anyway… tilbage til turen mod mercury bay.

Fordi vi stoedte ind i nogle skandinavere natten foer, saa fik vi ikke lige set saa meget af naturen undervejs, men paa et eller andet tidspunkt naaede vi dog en strand som vi lige skulle kigge lidt naermere paa. Stranden er dog ikke helt som andre strande og i 2-3 timer naar tidevandet er helt rigtigt, saa er kun 50m af stranden taet pakket med mennesker som knokler loes med at grave dybe huller i strandkanten.

Alle har det samme maal: at naa ned i en dybde hvor vandet begynder at pible frem. Vandet er nemlig varmt (og nogle steder naeste for varmt) og har man knoklet godt for at naa derned kan man derefter slappe af i sin helt egen naturlige spa. Faar man det for varmt saa hopper man bare i de azur-blaa boelger. SEJT! (hvis man altsaa har husket skovlen. DOH :/ )

Efter et dyp i Hot Water Beach koerte vi resten af vejen ti Whitianga. Byen er meget lille, men er dog ved at blive udbygget til NZ’s Beverly Hills. De er aabenbart ved at bygge et kaempe kanal-system saa alle de rige folk kan parkere der yacht i baghaven. Det er stil maa man sige!

Ellers var der godt nok ikke meget at se der og derfor koerte vi hurtigt videre med bussen naeste morgen. Med knapt saa mange toemmermaend under hjelmen begav vi os mod Rotorua gennem nogle ret vilde bjerglandskaber. Desvaerre er det ikke til at tage billeder mens vi koerer for de ejer ikke en lige vej, og oftest kommer der et trae i vejen men flot er det i hvert fald.

Igen var vores fremfaerd afbrudt af et stop i bjergene og det gav os mulighed for at opleve lidt at bushen paa taet hold. Det var blot en lille rundtur vores guide gav os, men vi fik da vandret igennem en 1km lang tunnel, forceret store haengebroer, famlet os frem i gamle guldminetunneller og…. oplevet lidt af den regn som vi desvaerre faar en del af

Mange steder har jeg i min tid kald for verdens …hul, men Rotorua maa siges at vinde prisen. Og det er altsaa ikke fordi at stedet er lille eller doedt, men derimod lugten. Rotorua er et geothermisk aktivt omraade og det betyder at der haenger en meget… ringe… lugt overalt (raadne aeg). Vores hostel var endda saa heldigt at have 2 naturligt opvarmede pools inden doere hvilket i praksis betoed at alt stank forfaerdentligt. YUK!

I Rotorua fik vi ogsaa vores foerste moede med det New Zealandske koncept, Zorbing. Det er meget enkelt: transporter nogle meget store oppustede kugler op paa en bakke, tilfoej en spandfuld vand til boblen og kast henholdsvis Jan og undertegnede ind i boblen og giv den et let skub. Resultatet er nok den vildeste vandrutchebane jeg laenge har proevet. TOP UNDERHOLDNING!!!!

Den mere serioese del af Rotorua var en (desvaerre) noget kommeciel tur ud til en Mauri (de lokale) landsby hvor vi dog fik en smule indblik i nogle af deres traditioner, som er… noget specielle maa man sige. Maden var dog hoejdepunktet

Da vi forlod Rotorua igen et par dage efter, var vi lige inde og vende omkring en geothermisk park hvor vi fik kigget lidt naermere paa geysere, kogende mudder og andre spaendene ting som jordens aandehul kan tilbyde. Derefter var der afgang mod Waitomo.

Waitomo er intet andet end en lille flaekke bestaaende af et motel, en bar og nogle faa huse. Omraadet er dog fyldt med underjordiske grotter, floder og de beroemte “glow-worms” hvilket goer at der kommer rigtigt mange mennesker forbi. Her havde vi vores foerste rigtige “adventure oplevelse”. Sammen med tre andre personer og en guide rapellede vi foerst 35m ned i et MEGET moerkt hul i jorden, koerte med en underjordisk svaevebane, hoppede i vandet (11 grader) med en badering og floed lidt rundt i grotterne mens vi kiggede paa “glow-worms” hvilket er som at kigge paa en underjordisk stjernehimmel og ser vildt fedt ud. For at komme ud af grotterne igen, blev vi noedt til at kravle op igennem 3 vandfald hvilket man da lige blev lidt smaafrisk af. Hvilken herlig maade at bruge en eftermiddag paa
Da vi kom tilbage til hostellet var vi endda saa heldige at vores chauffoer havde mad paa grillen klar til os. SWEET AS!

Efter et haardt program dagen foer, koerte vi mod nordoeens adventure hovedstad, Taupo hvor vi regnede med en dejlig stille jul (yeah right). Netop pga julen var vi noedt til at blive der fra 23-27 over helligdagene hvilket egentligt passede os meget godt

Hernede bliver julemiddagen holdt d. 25 december saa vi valgte at tilbringe vores juleaften lidt anderledes end normalt Den 24. stod vi MEGET! tidligt op for at naa en bus ud til Ngauruhoe som er en 2km hoej vulkan, kendt fra filmen Ringenes Herre under navnet: Mount Doom. Turen tager omkring 6 timer (18,3km) og er absolut ikke for folk med svage ben for det gaar godt nok meget opad. Desvaerre var det ikke det bedste vejr saa vi gik faktisk i en sky det meste af vejen og derfor har vi ikke saa gode udsigtsbilleder derfra, men sjovt var det da, og vi havde jo hvid jul paa toppen

Vi var lidt hurtigere over vulkanen end vi kunne komme hjem bussen igen, saa ved bunden fik vi tilmed ogsaa solbadet i 1 1/2 times tid. Saadan kunne jeg godt holde jul igen, det er helt sikkert

Dagen efter var der stor julemiddag paa hostellet og vi var vel omkring 30 mennesker der deltog i festmaaltidet saa helt alene var vi da ikke. Familien der koerer stedet havde staaet i koekkenet hele dagen saa det var gode sager vi fik serveret. Lidt savnede vi dog flaeskestegen, de brunede kartofler og ikke mindst risalamanden
08/12 – 06

Som tiden dog flyver. Om blot 3 dage er USA et overstaaet kapitel og vi begiver os ud paa en laaaang flyvetur til New Zealand.

Jeg fik vidst sluppet min dagbog lidt tidligt sidste gang saa jeg har selvfoelgelig masser af oplevelser at dele endnu. Jeg starter i Las Vegas hvor jeg sidst slap.

Las vegas ligger kun omkring 3 timers koersel (og ja det er ikke ret meget herovre) fra Grand Canyon (som i oevrigt er frygteligt smukt) og efter et lille holdt paa Hoover Dam, ankom vi til Las Vegas midt paa eftermiddagen hvor det stadig var lyst, og vi derfor ikke fik saa meget fornemmelse af “neon-byen” mens vi koerte igennem den.

Foerste aften tog vi det egentligt meget stille og roligt ned ad “The Strip” hvor alle de store casinoer ligger. Vi var inde i et par stykker, men ellers vandrede vi bare lidt rundt og snusede indtryk som vi plejer at goere den foerste dag et nyt sted.

Det foerste man laegger maerke til, er at faktisk er det ikke neon, som man ellers forbinder med Vegas, der bliver brugt mest af de stoerste casinoer, men i stedet endeloest flotte arkitekturer og eksklusivitet man sjaeldent ser derhjemme. Og her der der altsaa adgang til det hele for ALLE!

Allerede paa den foerste tur ned af gaden finder man dog ogsaa det man kommer til at hade mest. Hele vejen bliver man moedt af et mylder af mexicanere der forsoeger at give en reklamer/kort til diverse snuskede stripklubber og andet i den stil. De er temmeligt paatraengende og svaere at ignorere saa det bliver man sgu lidt traet af i laengden.

Dagene i Las Vegas lignede egentligt meget hinanden og gik egentligt mest med at faa set de forskellige casinoer og saa selvfoelgelig faa spillet lidt paa de en-armede (tror jeg vandt lige saa meget som jeg tabte) hvilket samtidig betyder gratis oel mens man spiller

Og ja… man bliver altsaa rigtigt meget grebet af det skidt

En af dagene var jeg med i en pokerturning om $1000, men da der var rimeligt mange pro’s med, var mine chancer for at vinde dem nu ikke ret store Men det var nu sjovt at proeve og jeg holdt da ud et par timer foer jeg blev smidt ud

Vegas er helt klart en rigtigt fed, men man kan hurtigt blive lidt traet af hele raeset og efter 5 dage var vi ved at have faaet rigeligt Vegas for denne omgang.

Naesen blev vendt mod San Francisco, men det skulle vise sig at blive en noget laengere tur end vi havde regnet med. Naar vi koerer saa langt som vi goer saa koerer vi tit over bjerge og det kan jo betyde lidt skiftende vejr og i vores tilfaelde: sne. Jeps 2 af de pas vi kunne komme igennem var selvfoelgelig lukkede og vi blev derfor noedt til at koere over Reno som ligger temmeligt meget mere nordligt end vi lige havde planlagt at komme forbi.

Det betoed at vi ogsaa kom igennem Sacremento (californiens hovedstad) hvor vi besluttede at tage en enkelt overnatning paa et hostel i den kaede vi normalt benytter.

Huset vi boede i var et flot hus fra 1800-tallet med en rigtigt hyggelig atmosfaere. Derfra fandt vi vej ned til “Old Town” som er en hel bydel der er holdt i stilen fra samme aarhundrede. Meget flot. Forestil jer en gade fra en gammel western film, med fortove af store bjaelker, heste bundet op udenfor butikkerne og ikke mindst hjuldamperen som har lagt til nede ved flodbredden. Sejt

Der skulle ogsaa vaere et gammelt fort, men det naaede vi desvaerre ikke inden vi tog til San Francisco.

Og her er vi saa nu. San Francisco er paa alle maader en fascinerende by. En by fyldt med kontraster og hvor det at vaere anderledes, naesten er et maal i sig selv.

Gaderne er fyldt med hjemloese i meget stoerre omfang end hvad vi hidtil har set hvilket er en foelgevirkning fra .com boelgens kollaps og det er ekstremt dyrt at bo her hvilket betyder at der naesten ingen middelklasse er. Det er lidt bizart.

Bilen har vi gemt vaek i et parkeringshus for omraadet omkring os aendrer sig saa hurtigt at vi kan noejes med at gaa rundt til det meste. Derudover er det lidt sjovere at gaa op ad en vej med 20-30% stigning end det er at koere i bil op ad den Det kan i hvert fald give varmen det er helt sikkert

I aften skal vi i byen med en masse fra vores hostel hvilket nok skal blive sjovt og i morgen staar den saa paa en lille tur til en skov med de enorme redwood traeer foer vi koerer de omkring 500km ned til Solvang hvor vi haaber paa at kunne faa lidt dansk mad

28/11 – 06

Naa det er ved at vaere et stykke tid siden der blev skrevet sidst herinde. Desvaerre er det lidt smaat med billeder pt. da vi desvaerre ikke altid har adgang til USB paa de maskiner vi kommer til.

Naa, men hvad har vi saa lavet siden sidst? Ja vi floej jo til LA hvor vi boede paa et fint lille hostel nede ved Santa Monica Beach. Det var ret herligt

I loebet af de 3 dages tid vi var der fik vi set alle “must-see” tingene saasom Beverly Hills, Hollywood, Walk of Fame, Universal Studios (det var ret fedt) og selvfoelgelig stranden ved Santa Monica Beach.

Udover at blive konstant imponeret over de flotte biler og enorme huse var bliver det nok ikke lige en by for mig. Det er svaert at forklare, men der er bare ikke lige en stemning der fanger for mit vedkommende.

San Diego derimod var rigtigt fed. Vi havde egentligt bare regnet med at blive der et par dage, men noget insider viden havde fortalt os at paa thanksgiving er det dumt at begive sig ud. Ikke saa meget fordi at der er meget trafik, men simpelthen fordi alting lukker fuldstaendigt ned (det er stoerre end juleaften) saa vi blev der i 5 dage i stedet.

San Diego (downtown) har en del at byde paa og vi fik desvaerre kun set en broekdel af det. Bl.a. var vi i Balboa Park som er en gigantisk park fyldt med museer, en botanisk have og den beroemte San Diego Zoo (som vi dog ikke lige kom ind og se )

En anden kendt ting som vi dog naaede at opleve var strandende som er enormt populaere baade blandt almindelige strandfolk, men i endnu stoerre grad blandt surfere. Derude fik vi slappet lidt af, koert lidt rundt og set paa surfere og vi fik en smuk solnedgang med os hjem ogsaa. [thumb:340:r:s=1:l=p]
Desvaerre naaede vi ikke i SeaWorld og det var nok mest min skyld. Jeg havde aabenbart et lille uheld med mit oeje en nat mens jeg sov og jeg fik ridset omkring 60% af mit oeje hvilket der selvfoeligelig skulle gaa betaendelse i. Saa mig en tur til laegen hvilket tager et par timer og koster en daelens masse penge, hvor jeg fik lidt af hvert til at behandle skidtet med hjem. Det betoed saa at jeg i et par dage naesten ikke kunne se pga. lysfoelsomhed samt at Jan har varet noedt til at koere hele tiden.
Thanksgiving (d. 23) blev fejret paa et andet hostel inden for samme kaede hvor en masse frivillige mennesker arbejdede i timevis for at lave mad til os, og give os en mulighed for at proeve en rigtigt amerikansk helligdag. Det var faktisk ret godt og vi fik snakket med en masse mennesker hvoraf vi endte i byen med en del af dem. (ja vi gaar en hel del i byen herovre )

Dagen efter var det paa vejen igen og naesen mod Grand Canyon. Eftersom jeg pga mit oeje ikke kunne koere ja saa var Jan noedt til at koere omkring 1000km foer vi lagde os til at sove i bilen paa en oede oede vej.

Vi var heldigvis kun omkring 20 miles fra vores destination Tusayan saa en smule frost og meget ubekvemmelighed i bilen til trods var vi rimeligt godt koerende naeste dag

Jeg kan desvaerre ikke lige naa mere lige nu, men jeg vender staerkt tilbage her fra Las Vegas

Mange hilsener fra Jesper

15/11 – 06

Saa er vi tilbage fra vores lille smuttur til Washington DC.

Vi hoppede paa en greyhound bus loerdag omkring middagstid og ankom til Washington omkring kl 16.30. Derefter var det jo bare at finde det hostel som vi havde bestemt os for at bo paa og saa blive indlogeret.

Traditionen tro begav vi os ud i omraadet for at tjekke nabolaget ud (det var utroligt varmt hele aftenen) og det varede da heller ikke laenge inden vi faldt over Washington monumentet. Kaempen som er 169m hoej var belyst af gigantiske projektoerer og var faktisk utroligt flot, men desvaerre havde vi ikke kameraer med, da de var flade for batterier.

Loerdag var ogsaa Veterans Day herovre saa da vi naaede ned til World War II monumentet var der temmeligt mange mennesker og masser af kranse, blomster og billeder stroeet ud over pladsen. Det var et utroligt flot omraade med springvand og symbolske pools altsammen oplyst i aftenen. Igen et oejeblik hvor vi forbandede at vi ikke havde kamerarer med

Vi regnede jo med at vi bare kunne komme ned og tage nogle billeder naeste aften, men ak. Soendag stod det ned i staenger og vi var derfor ikke voldsomt motiverede for at gaa rundt og gense monumenterne saa vi tog i stedet paa et spionmuseum hvilket var ret fascinerende hvis man er det mindste interesseret i spionage eller bare James Bond (de havde bl.a. den helt gamle James Bond bil derinde samt massevis af spionudstyr)

Det gik det meste af dagen faktisk med og aftenen, igen motiveret af regnen, blev brugt i stuen paa hostellet hvor vi saa lidt tv og snakkede med lidt folk fra her og der

Mandag stod vi tidligt op for en gangs skyld vi havde nemlig tilmeldt os en gratis guided tour rundt omkring de stoerste monumenter i Washington og heldigvis var vejret lidt mere paa vores side omend det stadig var koldt og blaesende (damn det bliver godt at komme over paa vestkysten)

Jeg vil ikke lige fortaelle saa meget om de forskellige monumenter for i kan selv se de fleste af dem paa de billeder der kommer op i loebet af de naeste par dage.

Og nu er vi saa igen tilbage i NY inden turen gaar til Los Angeles i morgen tidlig (jeg har laest der er omkring 25 grader derovre YEES!)

Mvh. Jesper

09/11 – 06

Saa er det vidst tid til at give et lille pip herfra igen (naar vi nu alligevel er i gang med at spendere en masse penge paa det hersens indernet)

Der sker jo saa meget hver dag saa det er svaert at faa fortalt det hele, men jeg maa jo bare proeve at faa faeldet noget af det ned engang imellem og ellers har vi jo heldigvis et ordentligt laes billeder paa lager.

Hvad har vi saa lavet indtil nu? Jamen vi vandrer stadig ufatteligt meget rundt og bare kigger. Der er saa meget nyt at se overalt hvor man bevaeger sig og pludselig kan man befinde sig et sted man ikke lige havde regnet med og derved faa en uplanlagt oplevelse ud af det. Det er det gode ved ikke at planlaegge sig ud af alting.

Ellers er det jo blevet til en tur til Frihedsgudinden, Empire State Building, Barer (hehe), Madame Tussaud’s, Central Park og uendeligt mange skobutikker (Jan har en sko-fetisch).

I gaar var vi fx paa American Museum of Natural History fordi det regnede voldsomt hele dagen. Det var lidt af en oplevelse for det er godt nok enormt. 4 etager og det fylder omkring 4 “blocks”. Isaer dino’erne synes jeg var utroligt fascinerende og det kan man sgu ogsaa nok se paa det antal billeder jeg fik taget derinde

I dag var vejret pludselig meget meget bedre og det var faktisk lunt nok til rende rundt i T-shirt hvis man ville, saa derfor fik vi trasket lidt rundt omkring Wall Street, Chinatown, Little Italy og SoHo.

Det er utroligt at man ved at gaa blot et par blokke i en retning kan havne i et kvarter som bestaar udelukkende af smaa kinesiske butikker med alt hvad det indebaerer, for derefter at gaa lidt videre og havne i et kvarter fyldt med italienske restaurenter (og YES de har gode pizza’er)

SoHo er noget for sig selv. Det ligner umiddelbart noget smaaskummelt og snusket noget, men kigger man ind i butikkerne finder man noget helt helt andet. Det er et vaeld af supertrendy cafe’er og voldsomt fine maerkevarebutikker som man naesten ikke kan betale sig fra bare at gaa ind i (nej far de har IKKE dine jakker i efteraarskollektionen hos Emporio Armani )

I morgen bliver noget mere afslappet regner jeg med… vi skal vidst have vasket lidt toej og saa skal vi lige have fundet ud af hvordan vi kommer til Washington paa loerdag.

Ha’ed paent

Jesper

04/11 – 06

Saa blev det loerdag herovre i “The Big Apple” og der er da sket lidt af hvert. det var en dejlig afslappet flyvetur hvor vi fik set en masse film og spist en frygtelig masse fly-mad men det var nu rart at komme ned paa jorden igen

Vi landede omkring kl 19.15 og skulle saa igennem en lang sikkerhedskontrol og en ekstra tur igennem kontrol for mit vedkommende da jeg jo havde leverpostej med (tak mor )

Eftersom vi ikke havde booket noget sted at bo for den foerste nat, saa maatte vi jo stole lidt paa vores held og forsoege os med et af de hostels vi mest troede paa havde plads til os. Det var noget af et gamble og naar man foerst ankommer herovre bliver man sq lidt overvaeldet og ja… har en smule svaert ved at finde hoved og hale i det

Vi forsoegte os dog med adressen vi havde fra vores dejlige Lonely Planet bog at hoppe i en af de mange taxi’er de har herovre for saa at lade ham om at finde det. Det er dog lettere sagt end gjort fandt vi ud af :p den kaere inder forstod ikke ret meget af hvad vi sagde og vi var ikke klar over at adressen vi havde ikke var den “fulde” adresse. Det er store forhold herovre og at finde et bloknummer er som at finde en naal i en hoestak hvis man ikke kender kryds-gaden hvor det ligger ved.

Men vi fik da koert lidt i taxi og set lidt af byen mens vi ledte efter det

Omkring kl 23 fandt vi dog endelig stedet vi soegte og vi kunne endelig komme i en tiltraengt seng (kl var jo ogsaa omkring 05 dansk tid).

Fredagen i gaar tog vi mere stille og roligt. Vi fandt et nyt hostel som er lidt billigere, men har nogle fede forhold, nogle sjove indehavere og saa ligger det klods op af Central Park.

Vi havde det mest fantastiske efteraarsvejr og Central Park var utroligt flot at gaa rundt i med alle de flotte farver. Der kommer vi jo i hvert fald ogsaa ind igen naar vi skal se marathon i morgen. Det skal nok blive godt

Ellers gik fredagen egentligt bare med at spadsere lidt rundt i lokalomraadet (upper manhattan) sove jet-lagget ud og saa at finde en bar om aftenen (det er faktisk svaert)[newline]

01/11 – 06

Ah så sidder jeg her lidt over midnat og er ved at være sådan rimeligt klar til at tage af sted. Rygsækken er pakket på nær nogle få småting. Der er sagt farvel til de fleste og nu kan jeg blot se fremad mod en tur som ventes at blive et sandt væld af oplevelser. [thumb:50:r:s=1:l=p]
Vejen har ellers været lang mod målet. Jan og jeg begyndte vel at snakke om sådan en rejse her for hvad? 3-4 år siden, hvor det vel mest bare blev sagt ud i luften som noget selvfølgeligt eller som noget vi egentligt ikke tog så seriøst.

Siden blev det mere konkret og vi begyndte rent faktisk at stikke lidt til hinanden engang imellem, om vi ikke også snart skulle til at finde ud af noget med den her rejse. Jan blev så færdig med uddannelsen i sommeren 2005 og startede på Vald. Birn for at tjene penge til den stadig u-planlagte rejse, og hvis jeg husker rigtigt var det først derefter hvor vi rent faktisk satte os ned og begyndte at planlægge hovedelementerne i denne.

Tiden går trods alt hurtigt og i marts i år modtog vi så, efter en hyggelig snak med en gut fra MyPlanet omkring vores planer, et tilbud på en rejse med de elementer vi havde ønsket i USA, New Zealand og Australien. Prisen var, i forhold til hvad vi havde forventet, rimeligt god og vi slog derfor til og fastsatte derved vores afrejsedato til den 2. november 2006.

Efter aftjent værnepligt i februar-juni blev det så tid til, for mit vedkommende, at skrabe penge sammen.
Planen var at jeg skulle finde et arbejde et sted i Ã¥rhus omrÃ¥det, men da jeg havde anskaffet mig en kæreste pÃ¥ det tidspunkt sÃ¥ blev det aflyst og jeg fik derfor i stedet arbejde pÃ¥ Danish Crown i Holstebro som slagteriarbejder pÃ¥ “kæden”. Det har dog nok ogsÃ¥ vist sig at være det økonomisk mest forsvarlige

Og så er der jo blevet købt ind

Det er utroligt hvad man synes man kan få brug for på sådan en rejse og det skal da også nok vise sig at ½-delen kunne vi have undværet :p

Her er blot nogle af de ting der er blevet anskaffet:

[thumb:51:l:s=1:l=p][thumb:52:l:s=1:l=p][thumb:53:l:s=1:l=p][thumb:54:l:s=1:l=p][thumb:55:l:s=1:l=p]